Først vil jeg lige sende en tak til alle de forurenende danskere, som er skyld i alt den fantastisk globale opvarmning som giver os alt dette ustadige vejr
DMI havde i dag lovet mellem 8-11 m/s, hvilket passer perfekt til mit 5.5 m2 sejl. Ifølge farvandsudsigten skulle vinden nå Ejsing ved 14-tiden, så vi pakkede bilen og kørte derop så vi var der kl. 14. Vi blev godt nok skuffet da vi kom derop, for der var absolut intet vind
Men vi besluttede os for at vente lidt og se om vinden ikke skulle dukke op, så vi brugte en halv times tid på at gå og lure i windsurf-shoppen deroppe. Efter at have ventet cirka tre kvarter begyndte der så småt at komme tænder på vandet, så skal jeg ellers love for at vi fik fundet de store sejl frem og fik dem rigget til og så ellers bare på vandet. Nu begyndte der så småt også at dukke andre surfere op på stranden, det havde ellers været noget tomt.
Vinden var nu helt perfekt til de store sejl og jeg fik en rigtig masse gode planningsture i begge fodstropper og fik øvet en del vandstart. Må nok også hellere indrømme at jeg da godt nok også fik lavet en flok fantomstyrt, som jeg nok engang overlevede, utrolig nok
Efter et par timer på vandet begyndte det pludselig at blæse endnu mere op, og jeg konstaterede straks at jeg var alt for overpowered men min 7 m2, var da nærmest ved at blive flået midt over
Jeg driblede tilbage på stranden og fandt min 5.5er frem istedet og samtidig med at jeg riggede den til skruede jeg også en ekstra fodstrop på, så jeg nu har 2 fodstropper i bag istedet for kun en, så nu skulle dette setup prøves. Det må siges at det virkede også helt perfekt, var tilpas powered-up og fik en god fornemmelse for den ekstra fodstrop.
Havde dog lige en enkelt tur hvor det virkelig bare gik godt, så kom måske lige rigelig langt ud, hvilket resulterede i, at jeg endte ude omkring en pynt, som bare var besat med muslinger 200 meter udfra stranden og derfor ikke dybere end 40 cm
Idet det var blæst op var bølgerne selvfølgelig også blevet ligeledes større, så det endte med at jeg lå og rodede rundt i shore-breaken uden rigtig at kunne komme igang, så der var jeg lidt småpresset, hmm og ARRIG
, men kom da heldigvis fri af det og kom tilbage til surfcentret. Tog herefter lige et par korte succesture inden vi gik på land og riggede af efter 5 timer på vandet, så armene var ved at være godt lange
Herunder ses dagens sejladslog, hvor “sejlruterne” er plottet og hastighederne er angivet omkring de 40 km/t nÃ¥r jeg var i planning.

Der blev selvfølgelig ogsÃ¥ skudt lidt video af mig og de kan ses herunder….



Nye Kommentar